De gode egenskaber

• Tang er den plante, der indeholder mest K– vitamin. K – vitamin har bl.a betydning for styrkelse af knoglestrukturen, koagulering af blodet samt modvirkning af tilkalkning af blodkarene.
• Tang indeholder naturlige salte som substituerer NaCl.
• Tang indeholder rigtig mange mineraler som har en positiv helsemæssig betydning.
• Tang indeholder polysaccarider som er antibakterielle og således nedbryder bakterier
• Tang modvirker svampeangreb
• Tang indeholder omega 3, 6 og 9
• Tang er en stor kilde til antioxidanter, som menes at medvirke til at bekæmpe cancer.

Bæredygtighed og cirkulær tankegang

Vi synes, tang er fantastisk, fordi det er bæredygtigt i alle henseender: Biologisk, sundhedsmæssigt, fødevaremæssigt og økonomisk.

Når vi dyrker og høster tang, er vi med til at forbedre iltoptaget i vores have (undgå iltsvind). Bedre iltning af havene forbedrer marinediversitet, og samtidig optager tangen store mængde CO². Globalt set er vi også nødt til at forholde os til, at fødevarer er på vej til at blive en knap ressource. Vi må tænke alternativt i forhold til udnyttelse af de ressourcer, vi har omkring os – og med ca. 7500 km kystlinje i Danmark, er det helt naturligt for os at se mod havet. Tang er potentielt den største, uudnyttede fødevareressource i verden, og der findes mere end 10.000 forskellige tangarter på verdensplan, hvoraf ca. 350 findes i de danske farvande – Vi bruger blot en håndfuld af de mest kendte.

Cirkulær høstning
Langt størstedelen af den tang vi bruger, er dyrket under kontrollerede forhold rundt omkring i Norden. Resten af tangen er nænsomt høstet i kontrollerede områder langs de danske kyster. Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi høster, da vi lever af tangen – høster man på den rigtige måde, har det en positiv virkning på både vækst og udbredelse

Tang optager en stor del af den kvælstof og phosphor, der siver ud fra land. Tangen omdanner disse næringsstoffer til proteiner, fibre, vitaminer og sunde fedtsyrer – og skaber en sundhedsbombe og lækkerbisken for mennesker.

Det tang vi i Nordisk Tang  ikke kan bruge til vores konsumprodukter laver vi til gødning, og på den måde får vi phosphor og kvælstof tilbage til landbrugsjorden. Det bæredygtige kredsløb fuldendes ved, at det for første gang i Danmark er lykkedes at skabe en økonomisk bæredygtig tang-virksomhed, som skaber high-end gourmetprodukter til forbrugeren.

Smag

Smagen af tang bliver typisk beskrevet som “umami”, men hvad er umami-smag, og hvordan beskriver vi den bedst?

Som bosiddende i Kina i næsten 10 år er jeg ofte stødt på ”umami”, der i Østen bruges som et supplement til de fire grundsmage, vi kender: Surt, bittert, salt og sødt. Umami bliver ofte beskrevet som den ’femte’ smag, eller som ’velsmag’, fordi den forstærker og afrunder smagsnuancer i maden, giver den et ekstra touch af udefinérbar velsmag.

Og hvor kommer så denne dybe velsmag fra? – Forklaringen er, at tang indeholder glutaminsyre, som er den aminosyre der giver umamismag. Af mere kendte fødevarer indeholder f.eks. tomater, svampe, asparges, ost, kød og fisk også umamismagen.

Hvis vi hos Nordisk Tang skal sætte lidt ord på, hvordan vi beskriver effekten af umami, bliver det til ord som dybde, fylde og en kraftig eftersmag.

Kristian Ottesen, Direktør Nordisk Tang

Projekter

For at sikre os, at vi altid er på forkant med hvad der sker inden for tangverdenen både i forhold til fødevarer, indholdsstoffer og positive egenskaber, arbejder vi tæt sammen med DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet (Landbohøjskolen), Teknologisk Institut samt en hel række andre aktører med interesse i tang.

Her på siden vil vi løbende fortælle om de projekter, vi er med i.